Hestene går i løsdrift på paddock paradise inspirerede folde.
Der udfodres i slowfeedere med hø/wrap og halm med græsudlæg.
Der gives spandfoder fra 1/9-1/5.
I sommermånederne udfodres der mineraler på folden.
Der er store vinterfolde til rådighed med lange foldtider og med mulighed for forskellig floksammensætning.
Der gives hø eller wrap på fold, hvis der ikke er græs nok.
Der er sadel- og foderrum med plads til udstyr og vi planlægger kommende toiletfaciliteter.
Her er der også vandvarmer, som kan benyttes til vask af hest.
Derudover er der infrarød terassevarmer, som kan bruges til tørring af hest efter aftale.
Der er bålplads til fri afbenyttelse på vej (efterår 2026)
Vi har en mindre ridebane på stedet (25x30 meter) der pt. er under genopførelse.
Derudover er der en roundpen og der er ved at blive etableret ridestier rundt på ejendommen.
Der er TREC-bane elementer til fri afbenyttelse og der kommer løbende flere.
Der er planer om at opføre TREC/mountain trail bane på matriklen primo 2027.
Vil man ride på større bane, er der 350 meter til Isafold rideklubs baneanlæg med ovalbane - årligt medlemskab til kun 250,-
Der er flere ridehuse i en afstand af 10 km.
Vi bor et et naturskønt område, hvor du fra første hesteskridt er på tur uden først at være nødt til at krydse trafikerede veje.
Der er rig mulighed for at tage både korte og længere ture.
Vi viser gerne vores natur frem på en guidet gå- eller ridetur.
Da vi er en familie, der også holder ferie sammen med vores børn, forventes det, at man indgår i en turnusordning, der som udgangspunkt følger skolernes feriekalender.
Der vil derudover være 1 weekend staldvagt cirka hver anden måned (aftales nærmere).
Vi har en uformel tone og fokus på hestevelfærd.
Da vi bruger en del af vores tid sammen i stalden omkring hestene, er sammensætningen af opstaldere essentiel for et godt fælles miljø.
Vi forbeholder os derfor ret til at afvise potentielle opstaldere, hvis vi ikke føler, at kemien er der.